Vi fik at vide, at Den Grønne Trepart var en "historisk sejr".
Men her i 2026 kan vi se resultatet: En CO2-afgift, der er så udvandet, at industrien knap mærker den, og en arealomlægning, der foregår på landbrugslobbyens præmisser frem for naturens.
Implementeringen af trepartsaftalen har vist sig at være præcis det, vi frygtede – en redningsplanke til den industrielle svineproduktion, betalt af dine og mine skattekroner. Mens fjordene gisper efter vejret, og drikkevandet trues af sprøjtegift, har regeringen og landbrugstoppen haft travlt med at tælle de milliarder, de har fået i støtte til "frivillige" tiltag, der ikke virker.
En CO2-afgift uden tænder
Den indførte afgift på landbruget er i dag, i 2026, så fyldt med fradrag og rabatter, at den reelle effekt på de store udledere er minimal. Det er en hån mod de brancher, der rent faktisk omstiller sig.
Min holdning: Vi skal have en flad og mærkbar CO2-afgift uden smuthuller. Det skal koste at forurene, og de penge skal føres direkte tilbage til at støtte plantebaseret produktion og genopretning af vild natur.
"Frivillighed" er døden for havmiljøet
Hele aftalen hviler på, at landmændene frivilligt skal udtage lavbundsjorde og skabe mere natur. Men som biolog ved jeg, at naturen ikke har tid til at vente på, at det bliver profitabelt for en storbonde at gøre det rigtige.
Min løsning: Vi skal erstatte frivillighed med demokratisk styret arealomlægning. Statens landbrugsfond skal have forkøbsret og magt til at ekspropriere de jorde, der er kritiske for vores vandmiljø og biodiversitet.
Vi genplanter ikke bare skov – vi genopbygger økosystemer
Regeringen praler af at plante ny skov, men alt for ofte ender det som monokulturelle produktionsskove, der ikke gavner biodiversiteten.
Jeg kæmper for: At vi prioriterer urørt natur og sammenhængende naturnetværk. Vi skal have jorden ud af hænderne på kapitalfondene og give den tilbage til viberne, sommerfuglene og de kommende generationer.
Lad os tage magten over jorden tilbage
Den Grønne Trepart var et forsøg på at købe sig til fred med landbrugslobbyen. Men klimaet kan ikke købes. Vi har brug for en økosocialistisk jordreform, hvor vi tager ejerskabet over Danmarks areal alvorligt. Det handler om, hvem der har ret til landet: Er det de 3 %, der lever af at udpine det, eller er det os alle sammen, der skal leve i det?
Jeg vil ikke administrere en dårlig aftale. Jeg vil rive den i stykker og bygge en ny, hvor naturens rettigheder altid kommer før industriens profit.
