Når mine politiske modstandere taler om ”sund fornuft” i landbruget, mener de i virkeligheden ”business as usual”
.
Men i 2026 er det ikke fornuftigt at lade vores fjorde dø af iltsvind eller lade kapitalfonde spekulere i vores madjord. For mig er landbrugspolitik den vigtigste klimakamp, vi har.
Man hører tit argumentet om, at dansk landbrug er ”verdens førende”. Men som biolog ser jeg en anden virkelighed: Et landskab, der er udpint, og et havmiljø, der gisper efter vejret. Vi kan ikke reparere en ødelagt natur med små justeringer og frivillige aftaler. Vi har brug for et systemskifte.
Jorden skal tilbage på fællesskabets hænder
I dag ejer en lille elite af store jordejere og kapitalfonde over 60 % af Danmarks areal. Det er en demokratisk katastrofe. Jeg kæmper for, at vi opretter en demokratisk landbrugsfond, der har forkøbsret til jorden.
Vi skal ikke bare lade de største maskiner vinde. Vi skal købe jorden fri, så vi kan:
Give naturen plads: Mindst en tredjedel af Danmarks areal skal være vild natur og urørt skov.
Beskytte vores drikkevand: Al landbrugsjord over sårbare grundvandsområder skal lægges om til økologi eller natur med det samme.
Stoppe iltsvindet: Vi skal udtage de kulstofrige lavbundsjorde og stoppe kvælstofudvaskningen ved kilden – ikke med små lapper, men med gennemgribende forandring.
Mad til mennesker – ikke til maskiner
Det er en blindgyde at producere over 30 millioner grise om året i et lille land som Danmark. Det kræver enorme mængder foder, som vi importerer fra områder, hvor der ryddes regnskov. Det er ikke bæredygtigt, uanset hvor meget lobbyisterne påstår det.
Jeg vil arbejde for en omlægning til et plantebaseret landbrug. Vi skal bruge vores fantastiske landbrugsjord til at dyrke mad, som mennesker kan spise direkte. Det vil frigøre enorme arealer til natur og samtidig reducere vores klimaaftryk markant. Det er ikke en illusion – det er den eneste vej frem, hvis vi vil have en beboelig planet i fremtiden.
Den demokratiske revolution på landet
For mig handler landbrug ikke kun om hektar og kvælstof. Det handler om, hvem der ejer vores land. Vi skal bryde landbrugslobbyens magt over Christiansborg.
Det er ikke "sund fornuft" at sende milliarder i landbrugsstøtte til industrielle svinefabrikker. De penge skal i stedet bruges på at støtte de landmænd, der tør gå forrest i den grønne omstilling, og på at opbygge lokale fødevarefællesskaber, hvor vi igen får forbindelsen til jorden tilbage.
Jeg stiller op for at sikre, at jorden tilhører fremtiden – ikke fortidens profitinteresser.
