Som biolog er dette fundamentet for alt, hvad jeg foretager mig. I 2026 er det ikke længere nok at tale om miljøbeskyttelse; vi skal ændre vores fundamentale forståelse af, hvad natur er, og hvilken plads vi selv indtager i den.
Vi skal se naturen som et subjekt – ikke som et lager
I århundreder har det herskende natursyn været præget af en farlig arrogance: Forestillingen om, at mennesket står uden for naturen, og at jorden blot er et råstoflager, vi frit kan tage fra. I 2026 ser vi de katastrofale følger af dette syn. For mig er kampen for klimaet i virkeligheden en kamp for at genopdage vores plads i livets store væv.
Naturen har rettigheder
Jeg arbejder for, at vi indfører naturens rettigheder i den danske grundlov. Naturen skal ikke længere kun beskyttes, fordi den er "nyttig" for os mennesker (som rekreative områder eller ressourcer), men fordi den har en iboende ret til at eksistere, trives og regenerere sig selv.
Fra forvaltning til bofællesskab
Vi taler tit om "naturforvaltning", som om vi er direktører for en fabrik. Men vi kan ikke kontrollere komplekse økosystemer med regneark. Vi skal gå fra at være herrer over naturen til at være bofæller med den.
I mit politiske arbejde i Århus og på Christiansborg betyder det:
Vildskab frem for parkpolitik: Vi skal lade naturen råde på store, sammenhængende arealer. Det betyder færre plejeplaner og flere selvkørende økosystemer.
Stop for instrumentalisering: Vi skal holde op med kun at plante træer for at "kompensere" for CO2. Vi skal beskytte skoven, fordi den er et hjem for tusindvis af arter, ikke kun et kulstoflager.
Det økosocialistiske natursyn
Mit natursyn er uadskilleligt fra min socialisme. Kapitalismen kræver evig vækst, men på en begrænset planet er evig vækst det samme som kræft. Det systemiske overgreb på naturen er det samme overgreb, som begås mod mennesker: Udbytning for kortsigtet vinding.
At have et sundt natursyn i 2026 betyder at erkende at Vi er indbyrdes afhængige med andre arter end os: Uden rent vand, sunde jordbundsorganismer og bestøvende insekter kollapser vores samfund.
Vi skal dele: Jorden tilhører ikke de nuværende ejere; den er til låns fra kommende generationer og alle de andre arter, vi deler planeten med.
Mindre er mere: Vi finder ikke lykken i mere forbrug, men i forbindelsen til den levende verden omkring os.
Når jeg ser på en gold gyllemark eller en død fjord, ser jeg ikke bare et 'miljøproblem'. Jeg ser et familiemedlem, der lider. Vi vinder kun klimakampen, når vi lærer at elske naturen for det, den er, og ikke for det, den kan give os."
